Avec amour et acharnement (2022)

| Drama, Romance, Thriller | IMDB

Producers:

-

Director:

Claire Denis

Related Countries:

-

Added:

2022-09-21

Jeg elsker også dig

Juliette Binoche medvirkede i sin første film som 19-årig i 1983 og gjorde kometkarriere mindre end fem år senere, da hun fik sit internationale gennembrud overfor Daniel-Day Lewis i Philip Kaufmans ”Tilværelsens ulidelige lethed”. Da havde hun allerede medvirket i Leos Carax’ franske ”Natten er ung”, der nu også fik dansk biografpremiere. Siden fulgte ”De elskende fra Pont-Neuf” og stribevis af øvrige, bemærkelsesværdige franske film, ligesom hun fik tilbudt roller i det store udland kulminerende allerede i 1997 med en Oscar for sin birollepræstation i Anthony Minghellas ”Den engelske patient” og i hjemlandet i særdeleshed som Julie i Krysztof Kieslowskis ”Blå”, en af tiårets største kunstneriske succeser. Hun har aldrig mistet têten som en af Frankrigs absolut førende kvindelige skuespillere. Binoche spiller den kvindelige hovedrolle som Sara i ”Jeg elsker også dig” overfor den knap fem år ældre Vincent Lindon i rollen som Jean. Lindon debuterede samtidig med Binoche og gjorde sig bemærket på sidelinjen i mange spændende filmdramaer med sin indædte spillestil. Vi så ham første gang på danske lærreder som ung politimand i Jean-Jacques Beineix’ ”Betty Blue” i 1986. Hovedrollerne fulgte snart, men der skulle endnu gå mange år, før vi fik ham at se øverst på plakaten herhjemme. Det skete først i 2010 med Philippe Loirets ”Welcome” fra året forinden. Fred Cavayés ”Alt for hende” fra 2008 fik dansk premiere få måneder senere efterfulgt af Stéphane Brizés ”Mademoiselle Chambon”. Seks gange César-nomineret vandt han endelig den eftertragtede pris for Brizés ”Markedets lov” fra 2015. ’Kærlighed på en knivsæg’ er hvad denne intense kærlighedshistorie handler om. Den skrøbelige kærlighed. Den midaldrende Sara ser sit liv langsomt komme ud af kontrol, da hun pludselig falder for en anden og noget yngre mand, hendes forhenværende kæreste. Tingene kompliceres yderligere af, at denne mand er hendes nuværende livspartners bedste ven, Francois (spillet af Grégoire Colin). Tilmed har Jean også sine hemmeligheder at kæmpe med. Filmen er instrueret af Claire Denis og skrevet i samarbejde med Christine Angot på baggrund af hendes roman ”Un tournanent de la vie” fra 2018. Det er deres anden film sammen efter ”Luk solskinnet ind” fra 2017, der også havde Binoche i hovedrollen. Claire Denis’ specialitet er netop at udforske de skrøbelige forhold mellem mennesker, hvor selv de mindste begivenheder kan få skelsættende betydning. I ”White Material” fra 2010 var det den stædige kvindes kamp her portrætteret af Isabelle Huppert, mens tragedierne tårnede sig op i ”Svinene” fra 2013, hvor hovedrollen blev båret af Vincent Lindon.

Added:

2022-09-21

Premiere:

2022-11-17
Trailer 1

Added:

2022-09-21

Rating:

15

Fire

Empty description.

Added:

2022-09-21

Premiere:

2022-11-17
Trailer 1