Before Midnight (2013)

| Drama, Romance | IMDB

Producers:

-

Related Country:

USA

Danmark

Added:

2017-07-07

Before Midnight

Richard Linklaters fuldstændig vidunderlige opfølger til "Before Sunrise" og "Before Sunset" med Julie Delpy og Ethan Hawke. En film, der berører de elementer af et parforhold som ethvert voksent menneske vil kunne genkende elementer fra. Det er en helt enestående film i sin kombination af romantik, humor og vittig, velskrevet dialog og samspil mellem to mennesker, vi har lært at elske og kende så godt gennem knap 20 år. I 1995 vandt Jesse og Celine vores hjerter ved deres første møde i Wien og i 2004 blev magien genskabt i Paris. Nu er historien om Celine og Jesse med ”Before Midnight” blevet til en trilogi, hvor der atter er gået ni år… Jesse og Celine har fundet sammen, men står nu ved en korsvej i deres tilværelse. Filmen begynder i en lufthavn i Grækenland, hvor Jesse er ved at sætte sin teenagesøn, Hank, på flyet hjem til USA. Hank bor sammen med Jesses ekskone i Chicago. Udenfor venter Celine på Jesse i bilen sammen med deres døtre. Sammen har de holdt en lang sommerferie og her den sidste dag og aften er det tid til refleksion over deres tilværelse; over hvad der er sket i de 18 år, siden de mødtes første gang – og over hvad fremtiden skal bringe. Med de smukke billeder af Christos Voudouris danner landskaberne og de maleriske gader i Grækenland seneste baggrundsbillede for denne kærlighedstrilogi, der som de foregående er instrueret af Richard Linklater. Da filmen blev vist på årets Berlin Filmfestival var der stående ovationer og filmens instruktør Richard Linklater blev udenfor nummer belønnet med en Berlinale Camera Prize. Filmens manuskript er i lighed med de tidligere film blevet til i fællesskab af Linklater, Ethan Hawke og Julie Delpy. "Before Midnight" er guddommelig terapi for sjælen og ren mirakelkur for ethvert parforhold. Man vil grine, man vil græde og man vil forlade biografen som et lykkeligere menneske.

Added:

2017-07-07

Premiere:

2013-08-22
No clips are added yet.