Chlopi (2023)

Added:

2023-12-06

Rating:

Not Rated

Bønderne

Dorota Kobiela og Hugh Welchman skabte sensation i 2017, da de efter års intensivt arbejde kunne præsentere verden for den allerførste oliemalede film ”Loving Vincent” om van Goghs kunstnerskab, som vandt European Film Award for bedste animationsfilm foruden, at den blev både Oscar- og Golden Globe-nomineret. De kan nu præsentere næste skud på stammen, en aldeles overvældende og farvemættet film efter den polske romanforfatteren Wladyslaw Stanislaw Reymont, der også er kendt for historien om ”Det forjættede land”. Året før sin død i 1925 modtog Reymont Nobels litteraturpris for ”Bønderne”, et revolutionerende værk i fire dele, ”Høsten”, ”Vinteren”, ”Våren” og ”Sommeren” udgivet mellem 1904 og 1909. Fortællingen finder sted omkring århundredeskiftet i den lille landsby Lipce, hvor en ung kvinde fra almuestanden skaber stor furore. Jagna er fast besluttet på at forme sit eget liv, men påtvinges at bryde med traditioner og værdibundne fællesskaber dybt forankret i stolthed på tværs af samfundsmæssige skel. Det ender med, at hun bliver udskammet og værre endnu, udstødt. Sideløbende stikkes gevaldigt til de klasseforhold, som eksempelvis Martin Andersen Nexø fortalte om på dansk jord med et spejlbillede i forhold til kvindens situation i dag, som fortsat oplagt offer for eksempelvis udskamning og mobning på helt nye måder efter tilkomsten af internettet og de sociale medier. Filmen er kameraoptaget som live-action og herefter oliemalet i omkring 130.000 billeder, som hver enkelt har taget omtrent fem timer og dobbelt så lang tid for hvert ’frame’ i forhold til ”Loving Vincent” på grund af den ekstra dynamik, der ligger i den levende, fortløbende fortælling. Filmens visuelle udtryk falder i tråd med forfatterskabet med inspiration fra samtidens polske oliemalere kombineret med redskaberne til rådighed for det 21. århundredes film og animationsteknik. Håbet er, at ”Bønderne” ligesom ”Loving Vincent” kan danne inspiration for andre som et enestående udtryk for moderne voksenanimation i den myriade af børne- og familieanimationsfilm, der findes derude. ”Bønderne” var udvalgt som Polens officielle Oscar-bidrag i 2024 for bedste internationale film!

Added:

2024-05-12

Premiere:

2024-08-08
Trailer 1

Added:

2023-12-06

Rating:

Not Rated

The Peasants

Empty description.

Added:

2024-05-12

Premiere:

2024-08-08
Trailer 1